Kundeværdien er Produktivitet, når dit produkt eller din service gør kunden mere produktiv. Kunden bliver altså i stand til at gøre noget hurtigere eller mere effektivt.
Bilen gjorde det hurtigere at komme fra A til B og dermed spare tid. Vi der stadig kan huske skrivemaskinen ved også hvor produktiv pc’en har gjort os, når det drejer sig om at skrive, ligesom smartphones og tablets kombineret med Wi-Fi og mobilt internet har gjort det muligt at arbejde hvorsomhelst og nårsomhelst.
I en lidt anden boldgade kan man også sige, at uddannelse og træning ofte har til formål at gøre os dygtigere og mere effektive i vores arbejde. Et kursus i Excel kan måske give os et par tricks til hurtigere at opstille kalkulationer, budgetter eller hvad vi nu skal bruge det til. Præstationsfremmende midler – spørg bare professionelle atleter – bør nok også medtages i denne kategori.
Eksempler: Teknologi (ny eller opgraderet) der gør os hurtigere og mere effektive, kaffe og cola, træning og uddannelse.