\t\t\t\tPr\u00f8v at forestille dig alt det, som vi hver is\u00e6r fik k\u00f8bt under de glade dage i midten af\u00a0 ’00-erne og som dybest set ikke var n\u00f8dvendigt, og som vi d\u00e5rligt har r\u00e5d til at have i dag. M\u00e5ske betyder krisen at tiden er inde til at t\u00e6nke i f\u00e6llesskab omkring forbrug.<\/p>\n
For hvor tit er det lige vi bruger den motorsav vi k\u00f8bte for at f\u00e6lde og partere det gamle med d\u00f8de \u00e6bletr\u00e6 i haven? Og hvad med alle de b\u00f8ger, der nu kun bruges til at fylde hylderne i reolen – og til n\u00f8d isolere en kold yderv\u00e6g. Og hvor mange timer om ugen er det lige, vi bruger vores bil?<\/p>\n
At dele de man har k\u00f8bt med andre har lavt navn til bev\u00e6gelsen Collaborative Consumption<\/a>, og der er ogs\u00e5 dem der ser en forretningsmodel i dette. F.eks. det franske koncept Buzzcar<\/a>, hvor bilejere udlejer deres bil til andre, n\u00e5r de ikke selv bruger den.<\/p>\n