Audible<\/a> tilbyder et abonnement, hvor man mod et m\u00e5nedligt abonnement kan downloade en lydbog efter eget valg hver m\u00e5ned.<\/p>\nFor s\u00e6lger er fordelen, at man f\u00e5r betalingen, f\u00f8r man leverer ydelsen. Denne fordel er naturligvis st\u00f8rst, n\u00e5r man s\u00e6lger \u00e5rsabonnementer fremfor m\u00e5nedsabonnemeter. Der er s\u00e5ledes en klar likviditetsfordel i denne model. Det g\u00e6lder i mindre grad for m\u00e5nedsabonnementer, men her f\u00e5r man i stedet en mere j\u00e6vn og forudsigelig indtjening.<\/p>\n
Set fra k\u00f8berens side er \u00e5rsabonnement en elendig model, s\u00e5 f.eks. aviserne giver naturligvis st\u00f8rre rabatter ved \u00e5rs- end kvartalsabonnementer. Derimod er m\u00e5nedsabonnementer mere overkommelige, og for l\u00f8nmodtagere passer de godt ind i den m\u00e5nedlige rytme med l\u00f8nseddel og budgetskema.<\/p>\n
[divider]<\/p>\n
Differentierede priser<\/h2>\n
Hvor prismodeller med faste priser er meget simple og gennemskuelige, s\u00e5 er differentierede priser mere komplicerede at arbejde med, men de tilbyder til geng\u00e6ld nogle muligheder salg- og markedsf\u00f8ringsarbejdet.<\/p>\n
Moduler og egenskaber<\/h3>\n
Et er, at de f\u00e6rreste produkter passer lige godt til alle, \u00a0men det samme kan man ogs\u00e5 sige om priser. En m\u00e5de at f\u00e5 flere kunder p\u00e5 kan v\u00e6re at lade prisen v\u00e6re afh\u00e6ngig af tilvalgte moduler og produktegenskaber.<\/p>\n
P\u00e5 diverse webbaserede tjenester findes der 3-4 alternative abonnementer, hvor man ved en h\u00f8jere pris f\u00e5r flere gigabyte lagerplads og adgang for flere brugere. Umiddelbart kan det v\u00e6re vanskeligt at forst\u00e5 at nogle ekstra gigabyte koster s\u00e5 meget ekstra om m\u00e5neden, men pointen kan v\u00e6re, at sm\u00e5 virksomheder kan b\u00e6re 200,- kr. om m\u00e5neden, mellemstore virksomheder kan b\u00e6re 1.000 kr., mens store virksomheder kan b\u00e6re 5.000 kr. om m\u00e5neden.<\/p>\n
Det er lidt den samme mekanisme, der tr\u00e6der i kraft, n\u00e5r sportsklubber s\u00e6lger guld-, s\u00f8lvsponsorater. Der er altid et eller andet ekstra et guldsponsorat, men ikke altid noget, der retf\u00e6rdigg\u00f8r merprisen. Men nogle virksomheder har sv\u00e6rt ved at se sig selv som s\u00f8lvsponsorer. Det er i \u00f8vrigt et almindeligt salgstrick i den verden at have tre sponsorater i stedet for to. At lave et ret dyrt platinsponsorat, som de f\u00e6rreste har r\u00e5d til, vil f\u00e5 guldsponsoratet til at virke billigere.<\/p>\n
Det er ogs\u00e5 derfor min fortrukne t\u00f8jbutik starter med at vise mig Armani-jakkes\u00e6ttene, s\u00e5 de n\u00e6stedyreste virker ret overkommelige i prisen derefter.<\/p>\n
Et andet eksempel p\u00e5 modulbaserede prismodeller er lavprisflyselskabet Ryanair, som er berygtet for den byge af gebyrer, der l\u00f8ber p\u00e5, hver gang mand tilv\u00e6lger noget udover den helt basale flyrejse – med brugerbetaling p\u00e5 flytoiletterne som det, der til sidst fik i alt fald pressen op i det r\u00f8de felt.<\/p>\n
Kundekarakteristika<\/h3>\n
Studenter- og pensionistrabatter er almindelige eksempler p\u00e5 differentierede priser mellem kundegrupper – ligesom b\u00f8rnepriser….og mon ikke en del har oplevet, at butikker i visse lande benytter sig af muligheden for at tage “turistpriser”…<\/p>\n
Ved kundeafh\u00e6ngige prismodeller betaler bestemte typer kunder en lavere\/h\u00f8jere pris end andre og der kan v\u00e6re forskellige takster alt efter hvem kunden er.<\/p>\n
I den mere humoristiske genre har fitness-centre efter julen fors\u00f8gt at f\u00e5 de mest overv\u00e6gtige som kunder ved at give v\u00e6gten i rabat, mens en k\u00e6de af skobutikker har givet skonummeret i rabat. M\u00e5ske for at f\u00e5 konen til at tage manden med de store f\u00f8dder med in i butikken.<\/p>\n
Den proaktive m\u00e5de at bruge denne prismodel p\u00e5 er f.eks. at lave en prismodel, der tiltr\u00e6kker nye kunder fra en bestemt kundegruppe eller fastholder en bestemt type kunder, som n\u00e5r diskoteker giver gratis drinks til pigerne for at f\u00e5 den rigtige kundesammens\u00e6tning.<\/p>\n
\u00a0M\u00e6ngdeafh\u00e6ngig<\/h3>\n
M\u00e6ngdeafh\u00e6ngige priser beh\u00f8ver n\u00e6ppe den store forklaring. Prisen afh\u00e6nger af den k\u00f8bte m\u00e6ngde – “k\u00f8b 3, betal for 2”, “10 bananer for en tier” o.s.v. Det kan v\u00e6re i form af m\u00e6ngderabat ved det enkelte k\u00f8b eller ved en bonus baseret p\u00e5 det \u00e5rlige k\u00f8b. M\u00e6ngde kan ogs\u00e5 handle om f.eks. l\u00e6ngden p\u00e5 et abonnement, s\u00e5 et \u00e5rsabonnement er billigere end fire kvartalsabonnementer.<\/p>\n
Prismodellen bruges ogs\u00e5 p\u00e5 diverse klippekortsordninger, hvis k\u00f8ber f.eks. et bestemt antal timer p\u00e5 forh\u00e5nd i stedet for at afregne l\u00f8bende p\u00e5 timebasis.<\/p>\n
I den lidt mere avancerede genre finder vi banker og forsikringsselskabers rabatter n\u00e5r man samler alt \u00e9t sted og flyselskabernes optjening af point, der giver rabat hos selskabet eller hos samarbejdspartnere.<\/p>\n
M\u00e6ngdeafh\u00e6ngige priser kan alts\u00e5 bruges til b\u00e5de at \u00f8ge de enkelte k\u00f8b og dermed lette administrationen, men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re med til at fastholde og skabe \u00f8get loyalitet.<\/p>\n
V\u00e6rdibaseret<\/h3>\n
Prisen afh\u00e6nger af, hvor meget din ydelse er v\u00e6rd for kunden. Det kan v\u00e6re baseret p\u00e5 objektive beregninger – f.eks. kundens besparelse – eller p\u00e5 hvad kunden subjektivt mener. “No cure, no pay” er ogs\u00e5 en variant.Kreativ udfordring Hvordan kunne man s\u00e6tte en konkret v\u00e6rdi p\u00e5 din ydelse? Hvordan kunne man give kunden lyst til at give en h\u00f8jere pris, hvis de selv fik lov til at bestemme?<\/p>\n
Et eksempel er restauranter der tilbyder – evt. p\u00e5 bestemte dage – at kunden kan betale den pris for maden, som man synes den var v\u00e6rd.\u00a0 Bandet Radiohead lagde et album til download p\u00e5 deres hjemmeside og lod deres fans betale det de ville for albummet.<\/p>\n
[divider_top]<\/p>\n
Dynamiske priser<\/h2>\n
Dynamiske priser er n\u00e5r prisen ikke p\u00e5 forh\u00e5nd er defineret, men varierer med forhold i omgivelserne.<\/p>\n
Dynamisk markedspris<\/h3>\n
De klassiske eksempler p\u00e5 dynamiske markedspriser er olie, metaller, korn, ris og andre r\u00e5varer – og s\u00e5 naturligvis aktier og andre v\u00e6rdipapirer. Prisen fasts\u00e6ttes dynamisk efter udbud og eftersp\u00f8rgsel og prisen nu kan v\u00e6re anderledes i morgen – eller om en time…<\/p>\n
Dynamisk markedspris er alts\u00e5 traditionelt noget udefra givet, og dermed snarere noget man m\u00e5 indrette sig efter end noget, man proaktivt kan bruge – medmindre man giver sig ud i spekulation.<\/p>\n
I en mere kreativ udgave har jeg dog h\u00f8rt to kommende caf\u00e9-ejere diskutere muligheden for at lade prisen p\u00e5 forskellige typer spiritus og \u00f8l variere med eftersp\u00f8rgslen. De afpr\u00f8vede det dog aldrig i praksis.<\/p>\n
Forhandling<\/h3>\n
Forhandling kan ogs\u00e5 betragtes som en dynamisk pris, som afh\u00e6nger af magtforholdet mellem k\u00f8ber og s\u00e6lger.<\/p>\n
Kapacitetsafh\u00e6ngig<\/h3>\n
Prisen afh\u00e6nger af kapaciteten p\u00e5 givne tidspunkter. N\u00e5 vi er fuldt booket er det dyrt, n\u00e5r vi har “tomme pladser” er det billigt. Prisen bruger vi til at udnytte kapaciteten optimalt.<\/p>\n
Eksempler: Ferierejser, Frokostrabat i restauranter……..<\/p>\n
Auktion<\/h3>\n
Vore produkter s\u00e6lges p\u00e5 auktion til h\u00f8jest bydende.. .<\/p>\n
\t\t<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Prismodellen er \u00e9n af de mest slagkraftige elementer i din forretningsmodel, fordi kan v\u00e6re med til at underst\u00f8tte en bestemt adf\u00e6rd hos kunderne. Der er mange forkellige prismodeller, s\u00e5 derfor er de nedenfor inddelt i Faste priser – hvor prisen ligger fast og ikke bruges aktivt. Differentierede priser – hvor…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":113,"menu_order":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"class_list":["post-610","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/businessmodelarchitect.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/610","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/businessmodelarchitect.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/businessmodelarchitect.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/businessmodelarchitect.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/businessmodelarchitect.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=610"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/businessmodelarchitect.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/610\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/businessmodelarchitect.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/113"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/businessmodelarchitect.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=610"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}