{"id":3125,"date":"2011-03-05T09:18:48","date_gmt":"2011-03-05T08:18:48","guid":{"rendered":"http:\/\/beingentrepreneur.eu\/?page_id=49"},"modified":"2011-03-05T09:18:48","modified_gmt":"2011-03-05T08:18:48","slug":"indtaegter","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/businessmodelarchitect.dk\/index.php\/forretningsmodel\/indtaegter\/","title":{"rendered":"Indt\u00e6gter"},"content":{"rendered":"<h4>Hvordan tjener du penge?<\/h4>\n<p>Hvordan betaler dine kunder for det de k\u00f8ber? En bil kan man b\u00e5de k\u00f8be, leje, lease eller betale via en delebilsordning.<\/p>\n<p>[portfolio_slideshow id=1361]<\/p>\n<p>[button link=&#8221;http:\/\/forretningsmodellen.dk\/forretningsmodel\/pris\/&#8221; color=&#8221;silver&#8221;]N\u00e6ste trin i forretningsmodellen:\u00a0<strong>PRISMODEL\u00a0<\/strong>[\/button]<\/p>\n<p>Nogle eksempler p\u00e5 indt\u00e6gter er:<\/p>\n<ul>\n<li>Salg af produkter<\/li>\n<li>Udlejning<\/li>\n<li>Leasing<\/li>\n<li>Abonnement<\/li>\n<li>Brugsafgift<\/li>\n<li>Transaktionsgebyr<\/li>\n<li>Licens\/royalty<\/li>\n<li>Provision<\/li>\n<li>Annoncering<\/li>\n<li>Sponsorater<\/li>\n<\/ul>\n<h2>Salg af produkter<\/h2>\n<p>Det er den klassiske m\u00e5de at s\u00e6lge p\u00e5. Du leverer et produkt eller en ydelse. Kunden betaler et engangsbel\u00f8b, og s\u00e5 er den potte ude. Denne betalingsform er nem at forst\u00e5 for begge parter.<\/p>\n<p>Engangssalg findes dog ogs\u00e5 i en r\u00e6kke varianter, f.eks.<\/p>\n<h2>Timesalg<\/h2>\n<p>Opkr\u00e6vning af et bel\u00f8b pr. arbejdstime for udf\u00f8rt arbejde. Timer kan dog ogs\u00e5 s\u00e6lges i forskellige indpakninger. F.eks. i form af et klippekort p\u00e5 f.eks. 10 eller 20 timer, hvor timerne betales forud mod en vis rabat og tiden afskrives efterh\u00e5nden som den bruges.<\/p>\n<h2>Projektsalg<\/h2>\n<p>Opkr\u00e6vning af et fast bel\u00f8b for gennemf\u00f8relse af et projekt eller l\u00f8sning af en n\u00e6rmere defineret opgave. Typisk aftalt gennem et afgivet tilbud. Det er denne model vi kender fra byggebrancen lige fra hovedentrepriser til et tilbud p\u00e5 udskiftning af vinduer eller et overslag p\u00e5 tapetsering af stuen.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<h2>Leje eller leasing<\/h2>\n<p>Ved leje eller leasing er produktet stadig dit, men kunden betaler f.eks. en m\u00e5nedlig leje eller leasingafgift. Denne form for indt\u00e6gt og betaling er ret kapitalkr\u00e6vende for dig, da du f\u00f8rst f\u00e5r pengene hen af vejen, men har du likviditeten, er det naturligvis en fordel for kunden at kunne betale en periodisk leje i stedet for at skulle k\u00f8be.<\/p>\n<p>Hoteller, campingpladser samt billeje og leasing er klassiske eksempler, men der er ogs\u00e5 kommet eksempler med leje af luxus-accessories som tasker og smykker, s\u00e5 man kan se ud som om man har garderoben fuld, selvom man kun har tingene til l\u00e5ns.<\/p>\n<h2>Abonnement<\/h2>\n<p>Det klassike eksempel p\u00e5 abonnementsindt\u00e6ger er naturligvis avisernes salg af kvartals-, halv\u00e5rs- og \u00e5rsabonnementer, men abonnementer er ogs\u00e5 blevet en meget udbredt betalingsform for webbaseret software, hvor m\u00e5nedsabonnementer betyder, at man sparer anskaffelesudgiften, men til geng\u00e6ld betaler lige s\u00e5 l\u00e6nge man bruger produktet.<\/p>\n<p>Den indlysende fordel ved m\u00e5nedsabonnementer p\u00e5 software er, at man ikke har nogen dyr anskaffelsesudgift, mens fordelen ved \u00e5rsabonnement p\u00e5 aviser og andre tidsskrifter typisk er en lavere stykpris.<\/p>\n<p>For s\u00e6lger er fordelen bl.a. at man f\u00e5r pengene p\u00e5 forh\u00e5nd og bedre kender sine indt\u00e6gter et stykke frem i tiden.<\/p>\n<p>Se ogs\u00e5 blogindl\u00e6gget: <a title=\"Abonnement som forretningsmodel giver lave barrierer for nye kunder\" href=\"http:\/\/forretningsmodellen.dk\/2012\/05\/abonnement-som-forretningsmodel-giver-lave-barrierer-for-nye-kunder\/\">Abonnement som forretningsmodel giver lave barrierer for nye kunder&#8230;<\/a><\/p>\n<h2>Forbrugsafgift<\/h2>\n<p>Vores el-, vand- og varmeregninger er velkendte eksempler p\u00e5 denne betalingsform, og telefonregningen var ogs\u00e5 tidligere i h\u00f8j grad forbrugsbaseret indtil vi med mobil- og smartphones mistede selvbeherskelsen og ringede til hvem som helst, n\u00e5r som helst og hvor som helst &#8211; og streamede musiknumre p\u00e5 en strand i Australien. Formentlig derfor er mobilregningerne i h\u00f8jere grad baseret p\u00e5 abonnementer i dag.<\/p>\n<h2>Transaktionsgebyr<\/h2>\n<p>\u00c9n af de mest omtalte gebyrer er vel nok Dankort-gebyret ved h\u00e6vning i butikker og pengeautomater, men ogs\u00e5 opkaldsgebyr hos teleselskaber kan betragtes som et transaktionsgebyr, hvor kasseapparatet ringer hver gang man foretager et opkald &#8211; uafh\u00e6ngig af varighed. Transaktionsgebyrer er typisk mindre bel\u00f8b, som opkr\u00e6ves hver gang man foretager en handling. Det betyder, at de ogs\u00e5 typisk opkr\u00e6ves automatisk.<\/p>\n<p>I en samtale med Martin Thorborg h\u00f8rte jeg en gang Just-Eat iv\u00e6rks\u00e6tteren Jesper Buch fort\u00e6lle, at han havde besluttet at fokusere p\u00e5 forretninger, der var transaktionsbaserede. Alts\u00e5 hvor man generere et hav af sm\u00e5 betalinger hver gang en kunde foretager en handel &#8211; eller en handling.<\/p>\n<h2>Licens\/royalty<\/h2>\n<p>Salg af rettigheder til produktion, publicering eller brug af et produkt eller en ydelse. Forfatternes bibliotekspenge og Koda-afgifter til musikere er eksempler, men netop licensindt\u00e6gter er ogs\u00e5 ofte vejen til indt\u00e6gter til opfindere, der ikke \u00f8nsker at starte egen virksomhed for at s\u00e6lge deres patenterede opfindelser.<\/p>\n<p>P\u00e5 et lidt mere avanceret plan er franchising ogs\u00e5 en slags licens-baseret forretningsmodel, idet man betaler en periodisk afgift for retten til at bruge et bestemt koncept.<\/p>\n<h2>Provision<\/h2>\n<p>Provision minder om transaktionsgebyr og licens, men h\u00f8rer typisk hjemme i meget salgsorienterede forretningsmodeller. Det er grundl\u00e6ggende den m\u00e5de agenter tjener penge p\u00e5. Der er alts\u00e5 typisk tale om at tjene penge via en procentsats af det salg man skaber for andre.<\/p>\n<p>Den kan for den sags skyld v\u00e6re den &#8220;menneskehandel&#8221; man ser i den professionelle sportsverden, hvor agenten afl\u00f8nnes p\u00e5 basis af den kontrakt han skaffer sin klient.<\/p>\n<p>Provision kendes ogs\u00e5 fra diverse affiliate marketing programmmer, hvor man f\u00e5r en slags henvisningsprovision for de kunder man henviser til samarbejdspartnere. Det kendes bl.a. fra de Amazon.com-annoncer man selv kan inds\u00e6tte p\u00e5 sin hjemmeside og f\u00e5 en procent af salget, hvis bes\u00f8gende klikker og k\u00f8ber.<\/p>\n<h2>Annoncering<\/h2>\n<p>Annonceindt\u00e6gter er nok \u00e9n af de mest overvurderede indt\u00e6gtskilder p\u00e5 internettet. V\u00e5de dr\u00f8mme om at kunne lave en hjemmeside og s\u00e5 tjene stort p\u00e5 annoncer har v\u00e6ret udbredt, og muligheden for at inds\u00e6tte Google Ads p\u00e5 hjemmesiden har da ogs\u00e5 gjort det uhyre nemt at f\u00e5 annonc\u00f8rer p\u00e5 hjemmesiden. Men selv Facebook har hidtil haft sv\u00e6rt ved at lave gode penge p\u00e5 annoncer.<\/p>\n<p>Men naturligvis er annoncer en mulig indt\u00e6gtskilde, hvis man har den rigtige platform. TV-kanaler, aviser, magasiner og lokalradioer tjener penge p\u00e5 det. Fodboldklubber og cykelhold tjener p\u00e5 at eksponere andres varem\u00e6rker og firmanavne, og udover de traditionelle platforme har der v\u00e6ret en lang r\u00e6kke kuri\u00f8se og kreative eksempler gennem tiden.<\/p>\n<p>Hvad med f.eks. at tillade <a href=\"http:\/\/www.springwise.com\/non-profit_social_cause\/ad-sponsored-desktop-backgrounds-consumers-fundraise-charity\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">annoncering p\u00e5 &#8220;baggrundstapetet&#8221; p\u00e5 din pc<\/a> mod at annonc\u00f8ren donerer penge til velg\u00f8renhed.<\/p>\n<p>Product placement er en anden form for annoncering, hvor du tjener penge p\u00e5 at lade andre eksponere deres produkter p\u00e5 din platform. Det kendes i mere eller mindre subtile udgaver fra film (&#8230;var der nogen, der sagde James Bond?), tv-shows, computerspil &#8211; og i en anden variant i form af celebrity endorsement, hvor produktet b\u00e6res af kendiser &#8211; gerne ved massivt tv-d\u00e6kkede begivenheder. En mere plat afart af dette er firmanavne p\u00e5 skjorteflipper og t-shirts p\u00e5 interviewg\u00e6ster i tv-programmer.<\/p>\n<p>Med min personlige begejstring for cykelsporten har jeg naturligvis ogs\u00e5 bem\u00e6rket hvordan &#8220;Dj\u00e6velen&#8221; i Tour de France f\u00e5r lidt lommepenge ved at reklamere for Luk, ligesom jeg en overgang bem\u00e6rkede, at der altid stod en mand med et &#8220;Dirk Hofmann Motorhomes&#8221; skilt p\u00e5 den sidste kilometer af alle mulige cykell\u00f8b. Her er vi dog nok ovre i lommepenge-afdelingen snarere end en egentlig forretningsmodel.<\/p>\n<h2>Sponsorater og donationer<\/h2>\n<p>Sponsorater som indt\u00e6gter kender vi nok is\u00e6r fra sportens og kulturens verden &#8211; i sporten dog prim\u00e6rt sponsorater, da der som regel f\u00f8lger en modydelse med. Men ogs\u00e5 velg\u00f8rende organisationer er som udgangspunkt baseret p\u00e5 donationer &#8211; selvom en del af indt\u00e6gterne kaldes medlemsskaber og indeb\u00e6rer visse modydelser.<\/p>\n<p>Donationer som indt\u00e6gtskilde er dog ogs\u00e5 udbredt indenfor open source-omr\u00e5det, hvor f.eks. diverse plugins til CMS-systemet WordPress kan bruges gratis, men opfordrer til at indbetale donationer, hvis man har gl\u00e6de af dem.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<h3><\/h3>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Hvordan tjener du penge? Hvordan betaler dine kunder for det de k\u00f8ber? En bil kan man b\u00e5de k\u00f8be, leje, lease eller betale via en delebilsordning. [portfolio_slideshow id=1361] [button link=&#8221;http:\/\/forretningsmodellen.dk\/forretningsmodel\/pris\/&#8221; color=&#8221;silver&#8221;]N\u00e6ste trin i forretningsmodellen:\u00a0PRISMODEL\u00a0[\/button] Nogle eksempler p\u00e5 indt\u00e6gter er: Salg af produkter Udlejning Leasing Abonnement Brugsafgift Transaktionsgebyr Licens\/royalty Provision Annoncering Sponsorater&#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":169,"menu_order":10,"comment_status":"open","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"class_list":["post-3125","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/businessmodelarchitect.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/3125","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/businessmodelarchitect.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/businessmodelarchitect.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/businessmodelarchitect.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/businessmodelarchitect.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3125"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/businessmodelarchitect.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/3125\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3354,"href":"https:\/\/businessmodelarchitect.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/3125\/revisions\/3354"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/businessmodelarchitect.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/169"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/businessmodelarchitect.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3125"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}